Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Æblefestival på Tuse Næs

30. september 2022 kl. 11:00 2. oktober 2022 kl. 17:00

Tuse Næs er en halvø, og alle landsbyer er små. Det er nu engang sådan, det er, og hvis
verden er lavet af noget, så er det af små landsbyer. Intet menneske er en ø, men alle bor i
landsbyer, hvis ikke virkelige landsbyer, så landsbyer i sindet, for sindet ligner i høj grad en
landsby med bådebroer, rønner og stier, et handelshus i midten og skibe, som sejler bort og
kommer tilbage igen.

Undertiden er det aften, og alt er tyst. Så bliver det lyst, og solstrålerne breder sig ud. I
landsbyen bor utallige verdener, nogle påstår hele universer. Havet spiller på sit instrument.
Unge mænd skriver digte med fuglefjer, og børnene sidder i sandet og lærer at tælle stjernerne. Dér må der også være landsbyer – på stjernerne, som lyser himlen op.

Og i landsbyen har man et fællesskab på Tuse Næs. Hvert år fejrer vi æblet med en festival,
og vi inviterer alle landsbybeboerne til at deltage og fejre sammen med os.

Denne indledning er inspireret af den islandske digter: Einar Már Guðmundsson. Han har sans for det små i det store og det store i det små, sådan som man kan opleve det i de bedste øjeblikke på Tuse Næs.

Vi ønsker alle en god æblefestival 2022.
Alice Faber og Tommy Flugt
på vegne af festivalgruppen